Få råd og vejledning hos boligadvokaten
Boligmarkedet kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Ikke mindst, hvis det er første gang, du skal begive dig ud på det marked. Og samtidig florerer der jo nok af skræmmehistorier om folk, der er blevet snydt godt og grundigt i en hushandel.
Derfor kan det være rart at alliere sig med en uvildig rådgiver, som, du ved, repræsenterer dig og din side af sagen. Det giver en større ro og færre bekymringer, når du skal tage turen ud i boligjunglen.
Find en boligadvokat lokalt
Bor du i Århus og skal du købe hus, lejlighed eller andelsbolig i Århus eller omegn, er det oplagt at finde en boligadvokat i Århus. Så får du en advokat, der kender byen og priserne, ejendomsmæglerne og øvrige forhold der.
Sådan er det naturligvis med alle større byer – vælg gerne en boligadvokat med lokalt kendskab.
Hviid Boligadvokater er landsdækkende og har kontorer i alle større danske byer.
Der er mange advokater at vælge imellem. Men vælger du en certificeret boligadvokat, er du helt sikker på at få en advokat, der er uafhængig, og som har specialiseret sig inden for bolighandel. Det vil sige, at han eller hun kender til alle de dokumenter, der indgår i en bolighandel. Ud over dokumenter, benytter mange også boligadvokaten til at forhandle prisen på boligen og ti rådgivning omkring det finansielle.
En boligadvokat er pengene værd
Umiddelbart kan honoraret til en boligadvokat føles som endnu en stor udgift i forbindelse med bolighandlen. Men pengene er godt givet ud. For det er de færreste, der selv er i stand til at håndtere alle de mange dokumenter i forbindelse med køb eller salg af en bolig. Og medmindre du selv er vant til at forhandle priser, kan boligadvokaten ofte forhandle en bedre pris hjem til dig. Både i forhold til boligens pris og i forhold til priser på lån og finansiering.
En boligadvokat er din uafhængige rådgiver
Mens bankrådgivere og andre rådgivere i realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og andre steder måske nok betegner sig selv som rådgivere, skal du dog aldrig være i tvivl om, at de er der med det formål at sælge. En uafhængig boligadvokat er derimod netop det. Uafhængig. Han eller hun er der kun for at varetage dine interesser og må derfor naturligvis ikke modtage provision eller lignende fra banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og lignende.
Med en boligadvokat ved din side i forbindelse med hushandlen kan du altså slippe for en række bekymringer over de mange dokumenter og faren for ubehagelige overraskelser. Og måske kan du også spare penge på pris og finansiering.